1. MULTI-FINISHING MED HORIZON SMARTSLITTER.

MULTI-FINISHING MED HORIZON SMARTSLITTER.

Mange trykproducenter satser allerede nu på digitaltryk for at omstille sig til mindre oplag, snævrere tidsrammer og mere individualiserede produkter i tråd med trenden. Men ofte udnyttes de opnåede hastigheds- og fleksibilitetsfordele ikke, fordi trykefterbehandlingen ikke er tilpasset digitaltrykket optimalt. Ikke sjældent må digital- og offset-trykte produkter endda køre via den samme maskine, som for eksempel ved skæring. Moderne løsninger til trykefterbehandling maksimerer fordelene ved digitaltryk takket være kortere klargøringstider, høj automatisering og enkel betjening, så en økonomisk produktion allerede er mulig fra oplag 1.

En proces: Bukkestreg, perforering, skæring og slidsning.

Med Horizon SmartSlitter tilbyder den førende spiller inden for trykefterbehandling nu en multi-finishing-løsning, som integrerer bukkestreg, perforering, skæring og slidsning af digitalt trykte materialer til en fuldautomatisk produktionsproces. Maskinen er konstrueret til anvendelse i digitale produktioner af enhver størrelse, men egner sig også til efterbehandling af offset-trykte materialer. Alsidigheden åbner for en lang række anvendelser, herunder kuponer, lykønskningskort, menukort, foldekort, bordkort, visitkort, omslag til limbinding og mange andre. Ved specielle krav er der herudover mulighed for mikroperforeringer samt præcis slidsning af retvinklede etiketter på bærematerialet.

TOUCH & WORK minimerer klargøringstiderne.

Takket være den integrerede TOUCH&WORK-teknologi, der giver mulighed for lynhurtig og automatiseret klargøring, sikrer SmartSlitter ligesom alle andre Horizon løsninger altid en rentabel produktion, specielt når det gælder små oplag og mange jobskift. Indstillinger som arkformat, skillepositioner, kantbeskæring eller forarbejdningstype (bukkestreg eller perforering) udføres ganske hurtigt og enkelt på 12 tommers touchscreenen med høj opløsning. Ved en lang række jobs findes fordefinerede vinduer, som guider brugeren til det ønskede resultat. Den intuitive betjening minimerer ikke bare klargøringsarbejdet, men også makulerings-omfanget.

Inklusive automatisk registerkorrektur.

Selvom der gennem årene er sket løbende forbedringer, kan der i øjeblikket endnu ikke trykkes med så stor registerpræcision digitalt som offset. Ved hjælp af et integreret standardmæssigt kamerasystem udligner SmartSlitter derfor selv minimale variationer i digitaltrykket: Påtrykte Datamatrix-koder eller vinkelmærker registreres og anvendes til beregning af arkkantens X- og Y-akser. På basis af de beregnede værdier forskyder og skærer SmartSlitter herefter hvert enkelt ark — denne fuldautomatiske registerkorrektur udføres, uden at operatøren skal foretage en eneste måling. For at opnå den samme kvalitet med traditionelle metoder, skal hvert ark skæres separat på en skæremaskine med korrektur. Et vakuumsystem, som vi selv har udviklet, til indløbslineal indstiller automatisk indsugningskraften optimalt til hvert papirs fladevægt og sikrer herved en perfekt justering. Ark adskilles sikkert med blæseluftdyser, og en ultralydssensor registrerer dobbelt- eller fejlark.

Effektive produktionsprocesser ved hjælp af koderegistrering.

Optimeringspotentialet for den digitale trykefterbehandling ligger i procesforskellen mellem digitaltryk og offsettryk.  Ved offset-tryk trykkes arkene først ark for ark, herefter skæres de som stabel og sluttelig sørger en samlehæftemaskine eller en samlemaskine for, at de sættes i den rigtige rækkefølge. Ved digitaltryk trykkes derimod hele ordrer, for eksempel visitkort, kort med hilsner med rilning, labels, hyldekort, flyer med perforering og meget andet. Indhold, formater og omfang kan her skifte fra stykke til stykke.

Påtrykte koder giver mulighed for at identificere hvert ark enkeltvis og sende informationer videre til SmartSlitter: Under denne registerkorrektur registrerer kameraet både endimensionale koder som 39 eller 128 og todimensionale Datamatrix- eller QR-koder. Det giver mulighed for en automatisk finjustering til skille- og rilleværktøjer, skærepositioner samt perforeringer. Herudover kan gentagelsesordrer også åbnes direkte fra hukommelsen i SmartSlitter med en kode. Registreringen, åbningen fra hukommelsen og værktøjsindstillingen udføres helt automatisk, så det spiller ikke nogen rolle for produktionen mere, om der er tale om 1000 identiske produkter eller 1000 eksemplarer – alt bearbejdes med den samme præcision og hastighed.

Op til 200 hukommelsespladser kan defineres helt frit, operatøren behøver derfor ikke at foretage nogen konfigurationer mere ved de hyppigste formater, omfang etc. Til oprettelse af koder til åbning fra hukommelsen stiller Horizon PC-softwaren SmartConnect (ekstraudstyr) til rådighed, som giver mulighed for også at bruge forarbejdningsdata i PDF- eller JDF-filer. SmartConnect giver herudover mulighed for at kommunikere med JDF-workflowet i fortrinnet.

Robust og vedligeholdelsesvenlig.

Som alle andre Horizon løsninger er SmartSlitter som ægte produktionsmaskine konstrueret til hårde belastninger i hverdagen. På den japanske Horizon fabrik Taiyo Seiki er der fuld kontrol over alle aspekter i produktionsprocessen, og det sikrer maksimal kvalitet, driftssikkerhed og servicevenlighed. Hertil hører eksempelvis også kassette-konstruktionen: Kun to skruer skal løsnes, så en værktøjskassette nemt kan trækkes fremad og ud. Det sikrer optimal tilgængelighed og gør det pærelet at skifte mellem forskellige bearbejdningsmoduler.